Investering

Vi investerer ikke på baggrund af, hvilke aktier der i øjeblikket er populære, eller hvorvidt en aktie indgår i det ene eller det andet aktieindeks.

Vi kan ikke forudsige den fremtidige økonomiske udvikling, eller hvordan rationelle eller mindre rationelle investorer vurderer bestemte aktier eller aktiemarkedet generelt. Derfor ved vi heller ikke, om aktiemarkedet på kort eller mellemlang sigt skal op eller ned.

I stedet investerer vi i virksomheder, som vi forstår, og har tillid til. Selskaber, som vi føler os overbeviste om har en attraktiv forretningsmodel, en dygtig ledelse og en evne til at tjene flere penge til os som aktionærer og blive mere værdifuldt.

Derfor investerer vi kun i selskaber, som vi føler os trygge ved. Vi vil ikke investere i aktier alene fordi de, eller den sektor de er i, for tiden er populære. Det kan give store kursgevinster for den kortsigtede investor, men vi føler os overbeviste om, at vi på lang sigt kan skabe et bedre og mere stabilt afkast ved kun at investere i de selskaber vi forstår.

Vores mål er at skabe et afkast efter omkostninger, der er bedre end markedsudviklingen på tre til fem års sigt.

For at sikre fleksibilitet og de bedst mulige afkast vil vi maksimalt forvalte danske aktier for tre milliarder kr.

 

 

Kontaktformular

Navn:
Adresse:
Postnummer og by:  
E-mail:
Tlf.:
   

Årsmøde 2012

BLS Capital afholder årsmøde i forlængelse af generalforsamlingen i BLS Invest.

Reservér allerede nu tid i kalenderen tirsdag den 17. april 2012 fra kl. 16, hvor generalforsamlingen starter. Årsmødet vil begynde umiddelbart efter ca. kl. 16:30, og her vil der være mulighed for at høre og stille spørgsmål til porteføljeforvalterne i BLS Capital.

Generalforsamlingen og årsmødet finder sted på Nordatlantens Brygge, Strandgade 91, 1401 København K.

designed and developed by Mediafarm ApS